Stifada.
(stifatho)
græsk gryde med oksekød,vin og kanelI den lille by Koroni, på det sydlige Pelepones,
fik jeg,ved et tilfælde,en dejlig ret.
Alle forretninger var lukkede på grund af generalstrejken i april 1995.
Vi var ankommet fra Kalamata om aftenen.
I vores søgen efter en forretning der var åben fandt vi en lille kældercafe.Vi fik nu ikke noget mad den aften men fandt ud,af at man i cafeen kunne bestille aftensmad,,dog dagen i forvejen.
Den flinke dame pegede på et lille papskilt og gestikulerede ivrigt.Vi forstod ikke et ord men det var tydeligt en anbefaling.
Vi bestilte aftensmad til den næste dag og fik denne ret.1 kg oksekød
1 kg små løg
4 tomater
1 kg kartofler
2 dl.olivenolie
2 1/2 dl. eddike
1 l. vin
2 stænger kanel
3 laurbærblade
5 fed hvidløg
salt, peber,
(rosmarin,timian,salvie,persille.)
Oksekød skæres i store terninger ca. 3 centimeter på hver led.
Som jeg fik retten i koroni,og senere har lavet den,
er , løg, kød og kartofler i lige store stykker,,,, ja altså.. du behøver ikke målebånd.
Kød brunes i olien, løg kommes i og svitses,
eddike og 1/2 kop vin tilsættes.
Lad det koge lidt ind og tilsæt hvidløg,tomater og krydderier.Krydderierne i parentes er valgfri, men brug ikke for meget.
Tilsæt halvdelen af vinen og lad det simre svagt under låg et par timer.
Resten af vinen tilsættes undervejs eller drikkes i køkkenet.
Efter ca. to timer tilsættes kartoflerne,måske lidt vand,skær dem eventuelt over på tværs så de har samme størrelse som kød og løg.Lad være med at røre for meget rundt ,løgene skal helst være hele når retten er færdig.Når kartoflerne er møre og har jævnet retten en lille smule,tilsættes lidt mere eddike.
Retten skal være lidt sur sød (løg og eddike.)
og smage af kanel.
Denne opskrift er hvad jeg er kommet frem til og er meget tæt på den jeg fik i Koroni. Det er en udbredt hverdagsret i området hvis det skal være lidt godt.
Jeg har set retten i en kogebog lavet på kanin.
Brød serveres til.
Jørn