20 febuar 1997
Kertinge mark
af Jes Fomsgaard
Fomserne tilslutter sig opskriften, men Jes har følgende kommentar til
spækket.
Spækket skal skæres, ikke i skiver, men i tynde pinde der stikkes
ned i haren (forbered hullet med en spids kniv).
Haren ligner nu et pindsvin.Sværen der skæres fra spækket,
skæres i skiver og gives til børnene, dem går de og tygger
på
medens haren steger...De kaldes Gyk gagger.
Husum 3 maj 1997
Kommentar af Søren Fomsgaard , til forloren hare opskirift.
Angående “Forloren hare”.
A.
Jeg har snakket med Esther om opskriften, og jeg laver den på samme måde
som hun. Og Esther laver den på samme måde som hendes mor ( hun
var fra berlin. Hun boede først her i landet hos sin (danske) svigermor
på vesterbro( 1910-12)
Om opskriften så er fra Vesterbro med personlige ændringer efter
tysk smag, er jo ikke til at vide.)
Vi laver den altså med vand i bradepanden, drypper den ind i mellem, og
hælder nyt vand på efterhånden som det gamle fordamper.
Sovsen kræver derfor en bouillon-terning og meljævning el. opbagning
; herefter ribsgele og noget af lagen fra de syltede asier.
B.
Angående “ Gyk gakker ´ne .
Det rigtige ord er gyggagakker ( ! )
Ordet stammer fra Esthers barndomshjem ( på Nørrebro)
og er fra et rim : “ Gygga-gygga-gag-Farvel og mange tak ! “
Rimet var Esther´s far´s kommentar, når han lukkede for radioen,
efter at familien et stykke tid havde lyttet til radioudsendelsen “ Julehilsener
til Grønland” , som var på grønlandsk.
Angående navnet gyggagakker på de afskårne stykker svær
( med en smule røget spæk) i “ forloren-hare-opskriften”
: Koblingen til Grønland er ordet spæk.
Jes og jeg blev belært under madlavningen om, at oppe på Grønland
spiste man rå spæk. “ Det her er spæk, det spiser grønlænderne
råt, de går og tygger på det, det er en stor delikatesse,
de kalder dem gyggagakker.
Hilsen Søren
P.S.
Vi kommer (Esther og Søren) heller ikke spækterninger i farsen.
Til gengæld er det jo så, at vi borer “spækpindene”
ned i “dyret” .
Efter stegningen (på en time) er det jo så, at vi kommer “haren”
ind i ovnen igen, og skruer op for varmen. Derved er det jo, at den del af spækpindene,
der stikker op fra “dyret” , bliver sprøde (uhm ! )
Angående Forloren Hare
Af jørn Pedersen
Jeg takker Søren og Jes Fomsgaard for deres indlæg vedrørende
forloren hare.
Jeg må dog tage afstand fra deres usædvanlige måde at fordele
spækket på.
Som Jes siger,da han med en spids genstand borer spækpindene ind i haren
“ Så den ligner et pindsvin “ !!!
Ja, allerede, her er vi ude på overdrevet, jeg syntes at retten så
skulle hedde forlorent pinsvin, det ville være mere passende. (Jeg vil
her undlade at drage hele problematikken omkring Grisenin ind i debatten).
Vedrørende spækkets sprødhed, er hele pointen ved at lægge
skiver spæk over haren jo netop at få sprødt spæk.
Desuden undgår man den kedelige, røde, misfarvning af kødet,
der hvor spækpindene bryder gennem skorpen.
De små spækterninger, (som jeg bruger), fordelt i farsen giver ikke
denne misfarvning.
Jeg vil dog opfordre familien Fomsgaard, til at fremsende deres komplette opskift
til eventuel optagelse i kogebogen.
Som en slutbemærkning må jeg igen advare mod røget bacon.
Denne rædselsfulde variant af retten fik jeg sidst i 1997, det var Kim
Larsens søn, en ellers rigtig god kok ,der serverede den. Det var efter
en opskift fra Kim Larsens mormor .Vi ser her igen, en af disse mærkelige
varianter som florerer på Kertemindeegnen.
Onde tunger vil påstå, at jeg reagerer så stærkt på
Fomsernes indlæg, på grund af den famøse episode omkring
Ejler´s skål. Det må jeg afvise som ondsindet sladder.
Det leder tanken hen på torskerogns salat,,hvor er opskriften ?
Kongens Lyngby april 2002
Rygter 3 febuar 2007
af Jørn Pedersen
Det er kommet mig for øre at min opskift er afprøvet i Odense,
jeg vil gå opskriften igennem og rette de angivne mål, samtidig
må jeg advare mod at følge
opskriften slavisk.
27 oktober 2007
Jeg har ændret raspmængden til 100 gr
Det må være på sin plads at jeg her på siderne undskylder mine bemærkninger omkring spæk på forloren hare, jeg gjorde mig lystig over spækket i stave, stukket i haren. Jeg er blevet klogere , skal den forlorne hare ligne en stegt hare, er en af de klassiske måder at spække en hare på, netop at prikke små spækstave i.
Jørn Pedersen